Bullmastiff

Om bullmastiffen

only in danish

Skovløberens nathund

Tilbage i 2006 fik vi en sjov ide, nemlig at lave en film som rekonstruerer bullmastiffens historie.

Videoen bliver i dag brugt mange steder rundt omkring i verden i forbindelse med dommeruddannelse og race-seminarer. Særligt i USA bruger man videoen i forbindelse med uddannelse af nye dommere.

Bullmastiffen i videoen er CH Librrani’s Astrox, som arbejdede hårdt den dag, men skabte et fantastisk resultat. Videoen blev til med hjælp fra gode venner.


Generelt om racen

Bullmastiffen en højt elsket og populær familiehund med evnen til at tilpasse sig!.

Den bruger oftest sin vægt og styrke til at blive liggende urokkelig på sin sækkeseng for at sove længe om morgenen… og sin adræthed til, hurtigt at løbe tilbage foran brændeovnen, efter en tvungen tissetur i haven, en blæsende kold og våd efterårsdag.

Prut, prut, prut, snoooooork, logre, logre, logre. Tarmgasser er Bullmastiffen slet ikke nærig med at lukke ud i samfundet og den snorker nogen gange så højt, at den overdøver lyden fra fjernsynet. Med den rigtige opvækst er den altid glad og har ikke humørsvingninger eller dårlige dage.


Bullmastiffens historie

Bullmastiffen er engelsk og blev anderkendt som race af den Engelske Kennel Klub i 1924.

Men dens oprindelse kan føres nogle hundrede år tilbage.

Gennem dens forfædre den engelske Mastiff og den gamle Engelske Bulldog. Allerede tilbage i 1791 er det beskrevet at ”en Bulldog sammen med en Mastiff producere en hund som bliver kaldt en stærk Bulldog, og som er meget større end den rigtige


Én race – flere udforminger

De første eksemplarer af Bullmastiffen var lidt af en blandet landhandel, der var stor forskel på størrelse og vægt.

Men karaktertrækkene af dens modighed blandet med føjelighed var til stede.

Nutidens Bullmastiffer kan også variere i højde og drøjde og vi har set eksempler på op til plus/minus 10 kg og 3 cm i forhold til, hvad FCI standarden foreskriver.


Ikke kun “lutter lagkage”

Bullmastiffen er en meget populær familiehund og desværre ser vi indimellem eksempler på at nogle prøver at spinde guld på racens popularitet.

De blander to racer og bilder godtroende familier ind at deres hvalpe er ægte Bullmastiffer uden stamtavle og sælger dem til en pris som vi opdrættere krummer tæer over.

Bullmastiffen er i nogle tilfælde ikke hunden for alle mennesker. Mennesker som ikke har viljen eller mulighederne for at kunne træne og kontrollere dette pragtfulde dyr, skulle ikke eje en sådan.


FCI racestandard

De forskellige racer er blevet til, fordi vi mennesker har blandet os. Vi har ønsket, at nogle helt bestemte træk skulle være karakteristiske for den enkelte race.

Hundene ser meget forskellige ud ”udenpå” (man taler om hundens eksteriør eller udseende). Men i virkeligheden er de mindst lige så forskellige ”indeni” – altså mht. mentalitet og brugsegenskaber.

Forskellige lande og forskellige forfattere inddeler hundene i lidt forskellige kategorier. I FCIs system er racerne inddelt i 10 grupper og Bulmastiffen hører under gruppe 2.