Det er vigtigt at man læser om Bullmastiffen
før man køber én da det er vigtigt at vide om man har valgt den rigtige type hund. Derfor er det betydningsfuldt, at man sætter sig ind i racens særpræg. Ikke mindst skal man vide med sig selv; om racens udseende, højde og drøjde er den rette for én, men man bør også overveje om man kan leve op til racens behov for aktivering, kontakt, lederskab, moderate behov for motion m.m..
Den 9. september 2006 åbnede Bullmastiffens helt eget lækre Skandinaviske forum, for alle som har

interesse for Bullmastiffen og ønsker at vide mere om racen. Du kan få gode råd, deltage i debatter og afstemninger, dele historier, billeder og resultater... og for dig som lige nu drømmer om at berige dit liv med en Bullmastiff er der særlige hvalpe- og formidlingskategorier.
Som undersøgelser viser køber danskerne hunde som aldrig før og vores erfaringer viser, at bl.a. racen Bullmastiff bliver stadig mere populær rundt omkring i de danske familier.
Derfor er vi så glade for at kunne byde dig velkommen til et informativt og venligt forum, hvor alle dem der har lyst, bl.a. kan bidrage til at vores race Bullmastiffen flytter hjem til familier, som kender noget til den race de skal dele livet med de næste mange år. Vil du være med?
Klik her...
Det er vigtigt nøje at undersøge, hvad racens særpræg er, før man anskaffer sig en Bullmastiff og man bør kun vælge den, hvis man mener, at den harmonerer med familiens behov og forventninger - og omvendt sikre sig, at man selv er i stand til at opfylde hundens behov. F.eks. vil en Bullmastiff ikke være det rigtige valg, hvis man ønsker sig en livlig, motions- og aktiveringskrævende hund. Hvorimod en familie, der er mageligt anlagt vil få stor glæde af en Bullmastiff.

Når man vælger hund er der mange hensyn at tage, og det er en god ide at læse bøger om emnet og måske besøge en hundeudstilling, hvor der er rig mulighed for at se mange racer og snakke med hundeejerne. Man bør dog komme tidligt på dagen, da der her er flest hunde og mennesker med tid til en god snak.
På menuen til venstre kan du klikke dig ind og læse om Bullmastiffen generelt, racens historie, temperament, opdragelse, motion og træning og du kan se FCI’s eksteriør standard. Du kan også se forskellige nyttige links som måske kan vise dig frem til lige præcis den information du ønsker.