Velkommen til Asterix

26.01.2010

For et stykke tid siden fik vi mulighed for at købe en fantastisk dreng som på stamtavlen hedder "Braeaaron William" men til dagligt kaldes Asterix. Han er opdrættet af Mrs. Leigh Thomson fra Skotland og han er efter "CH Ferdhu Hoochi Coochi Man" og "Braeaaron Serenity". Vi har nu fået (næsten) alle formaliteter på plads og vi er derfor stolte af at kunne præsentere ham her på siden.

Asterix var desværre noget underernæret da vi købte ham fra hans danske ejer, men super godt socialiseret og velopdragen. Hans tidligere ejer havde bare rettet sig efter dyrlægens anvisninger, og de var, at han så fantastisk sund ud og at racen SKULLE se sådan ud. Men i vores øjne skal en hanhund på 1½ år der er 68 cm høj veje en del mere en 42 kg. og man skal ikke kunne se hofteben og tælle ribben.

Men Asterix har i hvert fald ikke manglet noget ellers og er uderover sin ringe foderstand, passet efter alle kunstens regler. Han er super kærlig og fin i omgang med andre hunde.

Vi ejer Asterix sammen med Gitte og Erik Andersn (Kennel Brave-Basil's) og det var kærlighed ved første blik... særligt mellem Erik og Asterix... da de under et besøg i anden anledning, mødtes for første gang. Det tog ikke lang tid at finde ud af, at Asterix skulle flytte til Fyn og der bor han så i dag. Der ligger et hårdt stykke arbejde i at få Asterix i god stand, da han desværre er kommet noget bagud i sin udvikling. Men Gitte og Erik kæmper og vi håber at Asterix kan komme sig nok til, at han kan vises frem i udstillingsringene i år.

Først et tak til Mrs. Leigh Thomson for et super godt samarbejde. Og så et KÆMPE tak til Gitte og Erik, der har taget Asterix til sig og kastet deres kærlighed på ham... for det fortjener han i den grad. Han kunne ikke være kommet et bedre sted.

Se Asterix's profil her...



<<Forrige *** Næste>>
20.06.2010
*Resultat: Holland, Norge & Fi
HOLLAND: Librrani's Eleanor Gone in 60 sec. BEST IN SHOW hvalp NORGE:
05.06.2010
Resultat: Int. i Neumünster (D
CH Boston Lady's Astrox Fantasy NEUMÜNSTER SIEGER 2010 & FCH Bulmystic